Evaluering
Inden uge 6 havde jeg forberedt mange ting. En af tingene var, at nogle kammerater og jeg skulle op og stille nogle spørgsmål til nogle eud-elever på Hansenberg. Vi ringede til Hansenbergs nummer (79 32 01 00) og spurgte, om vi kunne komme op og interviewe nogle tømrer. De sagde, at den 27. januar var der åbent hus, så vi kunne tage derop der. Den 27. tog vi derop og snakkede med nogle elever, som var i gang med tømreruddannelse. Det var to drenge. De var meget søde, og de var klar på alle spørgsmålene. Det var i det hele taget meget fedt at være deroppe og interviewe dem, da vi også så, hvordan det så ud inde ved alle tømrerne. Det var sådan en hal, hvor der duftede af nyt, frisk skåret træ. Der var mange, der stod og byggede møbler og andre forskellige ting. Der var også to klasseværelser inden i hallen.
Jeg havde lidt ekstra tid inden uge 6, så jeg begyndte lige så stille at få oprettet min blog og få den redigeret. Bloggen ser helt anderledes ud, lige når man kommer ind i starten, så jeg begyndte at oprette mine egne blogindlæg.
Vi skulle også skrive en indledning. I indledningen skulle der være, hvilke ungdomsuddannelser vi ville skrive om, og hvilke ungdomsuddannelser vi gerne ville tage. Vi skulle også skrive om, hvad der havde fået os til at vælge det, som vi havde valgt, og hvad der havde fanget vores interesse for det. Indledningen skulle afleveres den 22. januar. Da vi var færdige med at skrive indledningen, skulle vi også lave en video til den. Videoen skulle ind i vores blog, hvor vi fortæller om indledningen, bare med vores egne ord i stedet for at læse op. Videoen tog ret lang tid om at lave, da jeg syntes, det var lidt svært. Til sidst var den endelige video der, og det er så den, der er inde i min blog lige nu.
Det var alt, jeg havde forberedt mig på inden uge 6, eller det i hvert fald lige alt, hvad jeg havde på tankerne.