Konklusion
Jeg har lært en masse i denne projektuge. Jeg har fået rigtig meget viden fra blandt andet Hansenberg Tømreruddannelsen, da jeg har interviewet to elever, som er i gang med en EUD som tømrer på Hansenberg. Førhen forstod jeg ikke rigtig, hvad forskellen på EUD og EUX var, men efter jeg har været op og interviewe, snakket og læst, har jeg fundet meget mere ud af, hvad det var. Jeg troede, at man helt selv kunne vælge, hvad man ville, for eksempel tage en HHX og så vælge en tømreruddannelse. Jeg har fundet ud af, at der er nogle forskellige EUX'er, og at man ikke helt selv kan vælge.
Jeg er også blevet klogere på, hvad jeg gerne vil efter 9. klasse. Før tænkte jeg på at tage en EUD på Hansenberg, og nu er jeg blevet næsten 100% sikker på, at det er det, jeg vil. Grunden til, at jeg er blevet mere afklaret over min beslutning, er, at jeg har været inde at læse på Hansenbergs hjemmeside. Det er også, fordi jeg har været oppe på Hansenberg og været inde at se, hvordan det ser ud ved tømrer-EUD'erne, og fordi jeg har interviewet dem. Jeg er blevet mere afklaret, fordi jeg jo var inde i hallen, hvor der var træ, og der stod mange mænd, som stod og hørte højt musik og bare havde det fedt sammen, imens de lavede noget, de har interesse for og ikke synes er kedeligt.
Jeg har lært, hvad jeg selv gerne vil, og det er meget klogere at vælge noget, som man rent faktisk selv kan lide og ikke bare, hvad sine venner tager. Jeg har meget været sådan en, der vælger det, ens venner gør, fordi jeg ikke kan lide at være alene, men denne gang har jeg lært, at det er meget klogere at vælge noget, som jeg har interesse for, og ikke bare det, mine venner vælger. Det kan godt være, at det er federe at være sammen med ens venner i starten, men i længden ville det være virkelig nederen at lave noget, du synes er kedeligt og ikke særlig sjovt, bare for at være sammen med venner. Derfor har jeg lært at vælge det, jeg gerne vil, og ikke bare det, mine venner gerne vil.